Simpelthen noget at det bedste (Til prisen), mest elegante og vildt imponerende kvalitets Whisky vi har smagt i mange mange år.
Kreeret af Ichiro Akuto – Japans Whisky Rockstar fra Chichibu Distilleriet.
Ichiro’s Malt & Grain er en serie af whiskies, som ikke nødvendigvis er destilleret på Chichibu, men som er udvalgt og blendet af master distiller Ichiro Akuto.
Malt & Grain er sammensat af 685 fade, med både single malt fra Chichibu og whisky fra Amerika, Canada, Skotland og Irland.
En vaskeægte ”World Blended Whisky” og med et forrygende resultat!
Farve: Gylden. Duft: Fersken, abrikos og honning.
Smagsnoter: Smagen minder meget om duften, med karamelagtige tofeenoter og frugt – her måske nærmere tropisk frugt, samt en smule peber og tobak i eftersmagen.