Domaine Bernard Moreau  Chassagne-Montrachet Blanc 2019

Domaine Bernard Moreau Chassagne-Montrachet Blanc 2019

975,00 DKK

Vejl. udsalgspris 829,00 DKK


Model/Varenr.: 60081
Lagerstatus: På lager
stk.

Du kan ikke gå til bestilling, da der er et produkt i din indkøbskurv som ikke er på lager. Gå til indkøbskurv

Huset, der ligger i Chassagne-Montrachet, hører absolut til blandt de mindre ejendomme i Bourgogne.

De kun 9 ha vinmarker, man har til rådighed, giver en årlig produktion på 50.000 flasker. Ejendommen ledes i dag af Alex Moreau, som er fjerde generation i familiefirmaet og vinuddannet i både Australien og New Zealand. 

Moreau lægger stor vægt på, at jorden og omgivelserne taler deres eget sprog i vinene, så han prøver så vidt muligt at dæmpe brugen af nye fade. Dette medfører, at cirka 30% af gæringen foregår på ståltanke ved en temperatur lige under 20 grader.

Den lave temperatur er med til at forlænge gæringen, hvilket trækker flere naturlige aromaer ud af druerne, som således ikke dæmpes eller ligefrem overdøves af for voldsom anvendelse af egetræsfad. Husets stil kendetegnes af dets meget autentiske, frugtrige vine, der allerede er meget åbne og tilgængelige i en forholdsvis ung alder.

Indtagende og yderst charmant Chardonnay med en intens og lokkende aroma af appelsinblomst, varmt brød, ferskener, hvide blomster, tændstikker og mynte. Stram, frisk, forholdsvis fyldig og krydret med hint af hvid peber, fennikel og citrusfrugt. Små, salte præg føjer sig til en lang eftersmag i en virkelig flot vinoplevelse.